Marina Diemer

Livsglæde
og nærhed

Jeg er af den overbevisning, at vi mennesker grundlæggende har de samme behov, og vi på en finurlig måde har en indbyrdes forbindelse med hinanden. At vi møder mennesker i vores liv, som vi på forskellige plan skal lære noget, og selv skal lære noget af.

Som udgangspunkt ønsker ingen at skade andre, men der kan være sket så meget skade i opvæksten, eller være givet så lidt med af nærende ting i bagagen, at det kan være svært at give noget godt videre selv.

Vi er alle født som unikke væsner med hver vores enestående særpræg, men i løbet af barndommen og opvæksten, må vi for at ‘overleve’ på forskellig vis tilpasse os. Dermed fjerner vi os mere og mere fra os selv – dem vi egentlig er. Vi skaber overlevelses strategier, og indtager roller, for at få det vi har brug for, som kærlighed, omsorg og anerkendelse. Alle strategier har et formål, og ofte tager vi dem med os i vores voksne liv. De ender med at være uhensigtsmæssige handlemåder, som ikker er alderssvarende og tit skaber problemer for os, og holder os fastlåst.